Personlig vejledning

Jeg tilbyder både personlig vejledning samt individuel psykoterapi og parterapi.
På denne side, du er på hér, kan du læse om personlig vejledning, og om det er et tilbud til dig.

Personlig vejledning
Personlig vejledning henvender sig til dig, der ønsker en endnu dybere bund i og nye perspektiver på din udvikling og retning. Du er enten leder, sportsudøver, iværksætter eller noget helt fjerde.

Mine klienter kommer gerne ud af vejledningssessionerne med øget fokusering, balance og beslutningskraft. De resultater opnår vi gennem åbent og nysgerrigt at lokalisere dine potentialer og muligheder samt hvordan du træffer de rigtige beslutninger i forhold til, hvad du skal med dit liv.

Jeg arbejder ud fra en dyb respekt for din individuelle proces og retning i livet. På en konkret og håndgribelig måde arbejder vi os frem til, at du kan mærke din unikke kerne. Derfor fokuserer vi helhedsorienteret på dine styrkepunkter og kvaliteter, samtidig med at vi kigger på de indre skygger, der blokerer for din videre udvikling både i og udenfor dit arbejdsliv. 

Min filosofi er helt enkel: Personlig styrke opnås gennem balance og klarhed, så der er overensstemmelse mellem det indre og det ydre – mellem det, du tænker og mærker, og det, du handler på.

Jeg tror på, at vores livsopgave er at bringe vores dybde og kvaliteter ud i verden. Så er du klar til en transformation og mere klarhed og dybere kvalitet i dit liv og dine livsvalg, så glæder jeg mig til at arbejde sammen med dig.

“Jeg følte mig meget tryg og følte, at jeg var i kompetente hænder. Helt fantastisk oplevelse!”
– Lene Ethelberg Jensen 

“Robert er en nærværende lytter og en behagelig samtalepartner.”
– iværksætter, 42 år



Priser

Personlig vejledning (60-75 min): 850 kr.

Ved individuelt aftalt mødested faktureres kørselstid 50 %.

Ifht. covid: Vi overholder de anbefalede retningslinjer, og der sprittes af før og efter en session, ligesom der også luftes grundigt ud. Vi sidder med to meters afstand under samtalerne. Der er desuden opstillet håndsprit ved indgangen.