Parterapi

Er I vokset fra hinanden? Har I svært ved at tale om jeres problemer? Vil I have kvalificeret hjælp til at finde kærligheden mellem jer igen? Mens jeg færdiggør overbygningsuddannelsen som par- og psykoterapeut, tilbyder jeg terapeutiske sessioner til halv pris.

At være i et parforhold er noget af det, der er sværest for os som mennesker. Men det er også dét sted i livet, hvor vi har størst mulighed for udvikling og for at få set på de skygger og ubearbejdede problematikker, vi har båret med os ind i parforholdet. Disse aktiveres, når vi i et parforhold mærker sårbarheden i forhold til vores partner, og det gør ofte, at vi som par sidder fast i emotioner og skænderier, som vi ikke kan komme ud af.

Som par er man ofte fanget i en følelse af, at man burde kunne løse sine problematikker på egen hånd, men det er en stor hjælp at mødes med en neutral tredjepart. En parterapeut kan danne en tryg ramme, hvor I kan udforske jeres problematikker, og det kan hjælpe jer med at få talt om det, der er svært at tale om i en travl hverdag.

Terapien kan hjælpe jer til at se uden om de emotionelle filtre, vi ofte betragter vores partner igennem. Parterapien støtter op om udviklingen i jeres forhold og bringer jer ind i en givende proces med dybere og mere nærværende kommunikation, så kærligheden kan skinne igennem gamle problematikker og emotioner.

I vores samtaler indkredser vi i fællesskab de dynamikker, der ligger bag uhensigtsmæssige mønstre i jeres liv og samvær. På den måde kommer vi i fællesskab frem til konkrete redskaber, som kan give jeres forhold mere intimitet, fylde og kvalitet.

Jeg modtager fortløbende supervision. Som medlem af Foreningen af Danske Psykoterapeuter – FaDP følger jeg de etiske regler for registrerede psykoterapeuter.


Priser

Individuel psykoterapi (60-75 min): 400 kr.
Parterapi (90-105 min): 600 kr.
Kropsterapi / klangmassage (60 min): 700 kr.

Aftentider (efter kl. 17): + 50 kr.

Ovenstående priser glæder frem 1/9 2021, mens jeg følger overbygningsuddannelse.

RING ELLER SKRIV FOR AT BESTILLE EN SESSION: 
Tlf. 29 92 33 27
E-mail: mail@robertskovmose.dk

Ifht. covid: Vi overholder de anbefalede retningslinjer, og der sprittes af før og efter en session, ligesom der også luftes grundigt ud. Vi sidder med to meters afstand under samtalerne. Der er desuden opstillet håndsprit ved indgangen.


Klientudtalelser

“Jeg blev taget imod med en ro, tålmodighed og indlevelse. Et rum med plads til bare at være, som jeg var – uden forhastede processer og konklusioner, som jeg tidligere har oplevet hos travl, almen psykolog med tendens til at sætte folk i en kategori fra første time. Hos Robert følte jeg mig set som et helt menneske. Det har gjort en stor forskel for min personlige udvikling og vej ud af et langt stress-forløb at kunne komme jævnligt i det trygge, rolige rum, som Robert sætter rammerne for.” 
– kvinde, 31 år.

“Robert er en nærværende lytter og en behagelig samtalepartner. Vandringen med ham rundt om Brabrand Sø var lindring for sjælen.”
– mand, 42 år.