Fordybelsesdage for par

Fordybelsesdag for par

Er I gledet fra hinanden – på det seneste eller over årene? Er der flere skænderier, end der plejer at være? Er udviklingen i jeres forhold gået i stå? Vil I tilbage til det, der engang var så godt og dejligt i forholdet? Ind i mere nærvær mellem jer? Så kan en ‘Fordybelsesdag for par’ være noget for jer.

I alle parforhold vil der – ved siden af alt det dejlige, man kan opleve – også altid være perioder af stilstand og krise. Som par kommer man til at sidde fast i hver sin rolle og en gentagen række af små eller store skænderier, og på den måde kommer man væk fra sig selv og for det, der var trygt, dejligt og spændende ved den anden. Dét kan man komme tilbage til på en måde, så det ikke bare bringer forholdet ind i en større ægthed, men så man også lærer sig selv at kende på andre og nye måder.

På en ‘Fordybelsesdag for par’ arbejder I aktivt med jeres relation, så I kommer ind i mere forståelse for hinanden. I får redskaber til at få færre skænderier og mindre rutine og automatik i hverdagen, og I opdyrker trygheden og intimiteten i jeres relation – alt dét, der er bedst, levende og vidunderligt for jer begge og for dybden i forholdet.

På en ‘Fordybelsesdag for par’ vil der være fælles oplæg for alle deltagere, og der vil være mindst en håndfuld gode råd om og inspiration til, hvordan I udvikler jeres forhold, så I begge føler jer mødt, elsket og forstået af den anden – både som mand og kvinde. 

Derudover arbejder I både sammen og hver for sig med refleksionsøvelser og undersøger jer selv og parforholdets nye muligheder. Derudover får I andre konkrete redskaber, der udvikler jeres forhold og giver jer begge et indblik i og en forståelse for den anden. I får desuden opgaver med hjem, så arbejdet og udviklingen kan fortsætte efter kursusdagen.

Alle er velkomne på en ‘Fordybelsesdag for par’ – det kræver ikke andet end en lyst til og et håb om at lære hinanden at kende på nye og udviklende måder. Det er muligt at deltage en enkelt dag, men man kan også deltage flere gange og bruge fordybelsesdagene som en vedvarende støtte ind i nye veje og udtryksmuligheder for jeres forhold.

I løbet af dagen laver man kun øvelser og udveksler med sin partner, og kurset er for alle, uanset køn og familieform.

Sted: Center for Selvudvikling, Montanagade 15, baghuset, 8000 Aarhus C.
Pris: 2600 kr. pr. par.
Datoer: Nye datoer efterår 2022. Fra kl. 10.00 – 17.00.
Forplejning: Der vil være lette snacks og te/kaffe i løbet af dagen. Middagsmad medbringes selv (der er gode spisemuligheder og caféer tæt på). 
Tilmelding: Send en mail til: mail@robertskovmose.dk eller ring på tlf. 29 92 33 27.


Meditation og psykoterapi ved psykoterapeut Robert Skovmose Christensen.