Lyt til dig selv – en dag med meditation, lyd og kreativitet

Vil du nærme dig din kerne? Din kreativitet? Mangler du fokus i dit liv – eller inspiration i din udvikling? Eller er du i en god proces, men gerne vil dybere i din meditation og udvikling? Så kunne denne kursusdag med syngeskålskoncerter og gong-bad, skriveøvelser, oplæg og meditation være noget for dig.

Kursusdagen vil i korte træk bestå af to bevægelser – en indadgående og en udadgående, der kursusdagen igennem fungerer som en sund og givende vejrtrækningsrytme.

Med syngeskålskoncerterne og meditationerne mærker vi indad, vi nærmer os kernen af vores kvaliteter, hvor vi kan være nærværende, hjertelige og ikkedømmende over for os selv og andre mennesker.

I en indstilling af mindful writing trækker vi med skriveøvelserne det indre arbejde udad, gør det konkret og håndgribeligt, skriftligt, så vi har muligheden for at være tydeligere og mere nærværende for os selv og andre. 

Kort sagt bruger vi litteraturens kreative og selvfremstillende greb samt meditationens fordybelse til at komme forbi den indre kritiker og andet, der i det daglige er en opbremsning af vores udtryk, vores følelse og dybere forståelse for os selv. På den måde kan dagen give dig en større klarhed over dit liv, som det har været, er lige nu og hvordan du ønsker, at det bliver.

HVAD SKER DER PÅ DAGEN?
Helt konkret vil dagen veksle mellem meditationskoncerter og efterfølgende oplæg og skriveøvelser.

HVEM KAN VÆRE MED?
Alle kan deltage. Det er ikke nødvendigt at have kendskab til hverken meditation og/eller litteratur for at deltage.

TID
Søndag den 5. februar 2023 fra kl. 10.00 – 17.00.

STED
Terapirummet, Horsensgade 15, kld., 8000 Aarhus C.

HUSK AT MEDBRINGE
Medbring notesblok og skrivegrej.

FORPLEJNING
Der vil være lette snacks og te i løbet af dagen. Middagsmad medbringes selv (der er gode spisemuligheder og caféer tæt på).

PRIS
1000 kr. / For studerende/arbejdsledige: 900 kr.

TILMELDING
Tilmelding sker pr. mail til: mail@robertskovmose.dk. Du er først endeligt tilmeldt, når du overført betaling for kurset. Har du spørgsmål, inden du tilmelder dig, er du velkommen til at skrive eller ringe.

OM ROBERT SKOVMOSE CHRISTENSEN
Har igennem flere årtier arbejdet som iværksætter, redaktør og arrangør af musik- og litteraturfestivaler. Har udgivet noveller og digte i bl.a. Hvedekorn. Arbejder i dag som terapeut med individuel psykoterapi og parterapi, spiller meditationskoncerter og afholder kurser med meditation, kreativitet og personlig udvikling.


RESPONS FRA TIDLIGERE DELTAGERE
“Det var et fantastisk kursus, som gav ro i krop og sind i flere dage bagefter. Det var ligesom starten på en rejse for mig, og hjemmeopgaverne holder mig på sporet.”

“Jeg blev meget overrasket over at opleve, hvor stor en effekt lyd har. Det er laaaang tid siden, at jeg har været SÅ afslappet.”