Klangmassage og terapi


Om klangmassage

– er særdeles afspændende
– opløser stresstilstande
– bringer krop og sind i balance
– giver dig bedre selvværd og selvfølelse
– lader dig slippe blokeringer
– fremmer din kreativitet og skaberkraft
– beroliger nervesystemet

Når det er relevant for den enkelte, bruger jeg gerne klangmassage til at understøtte et samtaleterapeutisk forløb, men klangmassagen kan også stå alene som behandling.

Klangmassage har rødder i en årtusinder gammel østlig sundhedsfilosofi. Klangmassagen udføres med lyde fra klangskåle, som placeres på og ved siden af kroppen. Med de fine vibrationer fra klangskålene får du en grounding og et kropsnærvær, og klangmassagen er for de fleste dybt, dybt afslappende.

Den form for klangmassage, jeg arbejder med, er udviklet af tyskeren Peter Hess siden 1970’erne, og de klangskåle, jeg bruger, er særlige terapiskåle, som er fremstillet sådan, at lyden ikke, som det er tilfældet med traditionelle syngeskåle, bevæger sig ud i rummet. I stedet går lyden fra klangskålene ned i kroppen, hvor den smukke lyd kan forløse blokeringer af både fysisk og psykisk karakter.

I klangmassagen arbejdes der med både din krop og dit sind – ud fra den overbevisning, at de to hænger uløseligt sammen. Det unikke ved klangmassage er, at den på en nænsom, men effektiv måde kan nå andre steder i kroppen end f.eks. traditionel kropsmassage. På den måde er en arbejdet med klangskålene, der er fremstillet af bl.a. guld, sølv og andre ædelmetaller, massage på celle-niveau.

Som jeg bruger klangmassagen, kan du som klient bruge sessionen som ren wellness og selvforkælelse af krop og sjæl. Et klangmassageforløb kan også have karakter af terapeutisk arbejde med dig selv, dine blokeringer og dine potentialer. Og samtidig kan det også understøtte og hjælpe dig i gang med en meditationspraksis. Under alle omstændigheder oplever de fleste, der modtager klangmassage, en meditativ, dybt afslappet og afklaret tilstand, hvor kroppen får mulighed for at virke selvhelbredende.

Under klangmassagen ligger du enten på en briks eller en behagelig madras på gulvet, og du beholder dit tøj på under hele sessionen.

Har du ikke oplevet klangmassage før, anbefaler jeg oftest et klangmassage-forløb på tre gange, men mange oplever også resultater med en enkelt session.


Priser

Individuel psykoterapi (60-75 min): 400 kr.
Parterapi (90-105 min): 600 kr.
Klangmassage / kropsterapi (60 min): 700 kr.

Aftentider (efter kl. 17): + 50 kr.

Ovenstående priser glæder frem 1/9 2021, mens jeg afslutter overbygningsuddannelse.

RING ELLER SKRIV FOR AT BESTILLE EN SESSION: 
Tlf. 29 92 33 27
E-mail: mail@robertskovmose.dk

Ifht. covid: Vi overholder de anbefalede retningslinjer, og der sprittes af før og efter en session, ligesom der også luftes grundigt ud. Vi sidder med to meters afstand under samtalerne. Der er desuden opstillet håndsprit ved indgangen.


Klientudtalelser

“Helt fantastisk oplevelse! Jeg følte en stor ro og kom i en meditiativ tilstand, som varede nogle timer, og mine rygsmerter var klart mindsket i dagene efter.”
– Lene Ethelberg Jensen om klangmassage-behandling.

“Det var virkelig en berigende oplevelse. Jeg kom helt ned i min krop, og på én klangmassage-session havde jeg den samme fornemmelse og følelse i kroppen som efter et helt meditationsweekendseminar.”
– Mette Hyldgaard, yoga- og meditationslærer.

Jeg vil helt sikkert anbefale klangmassage. Velværen bagefter. Opløftende. Mindre tynget. Muskelafslappende. Sov bedre og i længere interval. Kunne genskabe følelsen i kroppen ved hvile op til ca. 2 uger efter.”
– Anne Zeuthen Jensen om klangmassage.

Hovsa, jeg kom til at savle, fordi jeg slappede så meget af.”
– Karen, 6 år, om klangmassage.

Sådan! Jeg kunne mærke hele min krop, og det føltes som om, midt under behandlingen, at jeg kunne rejse mig og gå derfra… det føltes helt fantastisk. Det er ellers kun noget, jeg kan føle, når jeg drømmer. Anden gang jeg prøvede det, var det bare som om jeg fløj derudaf, ud i rummet. Jeg var helt væk. Det var virkelig som om jeg fløj. Dejligt, dejligt, dejligt.”
– 59-årig kvinde med svær sklerose-lammelse i ben, overkrop og arme om klangmassage-behandlingsforløb.

“Da jeg modtog mine behandlinger, var jeg i en meget stressfyldt periode. Efter hver behandling havde jeg en dejlig ro i sindet og var afslappet. Meget behageligt og utrolig afslappende. Det var tydeligt at massagen havde en virkning på mig.”
– Trine Nørgaard Iversen, Exam. Assurandør om klangmassage-behandling.

Det var en meget dejlig og meditativ oplevelse. Jeg mærkede klart en god og afslappende påvirkning på krop og sind.”
– Birthe, coach og underviser, om klangmassage.