Om at begynde, hvert øjeblik – og hvorfor begynderen er den, der ved bedst

Hvad er det, der gør det svært at meditere? Og hvilken tilgang gør det muligt at få meditationen integreret i sin hverdag? Det giver den japanske zen-meditationsmester Shunryu Suzuki et godt og overraskende bud på i bogen At begynde, hvert øjeblik.

[Artikel af Robert Skovmose Christensen]

Den har en smuk titel, der er som et haikudigt i sig selv: At begynde, hvert øjeblik – og den er en af de mest givende indblik i meditationens væsen, der er udkommet i bogform. I bogen opsummerer den japanske zenbuddhist Shunryu Suzuki et langt og levet liv med zen meditation og de udfordringer, vi kan møde i meditationen.

Suzuki blev født i Japan i 1905, og han døde i 1971 i USA. Hér tilbragte han de sidste 23 år af sit liv med blandt andet at opbygge det første zentempel, længe før den første mindfulness-bølge skyllede ind over landet. I At begynde, hvert øjeblik er det som sådan en af de helt store meditationsmestre, der deler ud af sine erfaringer.

I begynderens sind er der mange muligheder; i ekspertens kun få.

Og hvad er zenmesterens råd til den mediterende, der ønsker at starte og fortsætte med at have meditation som en givende del af sin hverdag? Mere end det er teknikker og tillærte tricks, er det tilgangen til meditationen, der er det centrale for Suzuki. Han indleder bogen med at pege på begrebet begyndersind – på japansk shoshin – som den væsentligste tilgang til meditation.

De mange muligheder

For Suzuki er begyndersindet vigtigt for at bevare renheden og den vedvarende åbenhed i ens meditationspraksis. ”I begynderens sind er der mange muligheder; i ekspertens kun få,” som han kortfattet konstaterer.

I de første år af ens meditationspraksis er det ikke den store sag at have en frisk og fri tilgang, fuld af muligheder. Faren ved at have mediteret i længere tid er dog netop, at meditationen på subtile måder kan sande til i erfarenhed, og at meditationen bliver noget, ”jeg gør”, en aktivitet, der adskiller mig fra andre. 

Suzuki indsætter derfor begynderen som den positive grundfigur og det vigtigste fundament i meditation, og da han ikke adskiller meditation fra det levede liv, bliver begyndersindet også det, der skal efterstræbes i hverdagens aktiviteter – mens man måske befinder sig i et møde med sine ansatte, i et skænderi i privaten eller i færd med en opvask. 

Den åbne tilgang

Begyndersindet bevarer netop en åben, udforskende og nysgerrig tilgang til verden og sig selv, der ikke er begrænset af egoistisk tænkning eller indgroede vaner – en ind i hjertet og i sindet vedvarende friskhed. Begynderen er ikke som amatøren, der lalleglad og ligegyldigt foretager sig noget uden relevans for andre end sig selv, men har en dybere interesse og et engagement i verden.

I må ikke miste denne sindstilstand, der hviler i sig selv. Hvilket ikke betyder, at jeres sind skal være lukket, men derimod at det skal være tomt og parat. Hvis jeres sind er tomt, er det altid parat til, hvad der måtte komme,” forklarer Suzuki om zen meditation og meditation i øvrigt.

Begynderen har ikke bremset sin udvikling ved at bevæge sine tanker, sine følelser og sit sind ned ad de samme stier år ind og år ud. 

Begynderen er netop opvakt og har mærket en indre nødvendighed af at finde sin egen vej og udforske dén og verden med et ikkedømmende blik. Et åbent blik. Et nysgerrigt blik. Et blik, der ikke har stirret sig fast på allerede tillærte stier og veje, men har muligheden for at bevæge sig uden hæmninger og blokeringer overalt i verden og i sit sind. 

Begynderen har ikke bremset sin udvikling ved at bevæge sine tanker, sine følelser og sit sind ned ad de samme stier år ind og år ud.

Begynderen har modet til ikke at låse sig fast i sig selv og placere sig ét fast sted i verden. På den måde opstår muligheden for en dybere kreativitet og en indre udvikling.

Gåden, der ikke skal løses

Men begyndersindet indeholder også et paradoks. En gåde. For begynderen må både have et mål og samtidig ikke have et mål. Begyndersindet må for det første have målet om at overskride sig selv og blive en erfaren mester. Men dernæst må det i dén smukke bestræbelse have modet til at slå sig selv og sin begrænsende jeg-struktur, der gerne smykker sig med erfarenheden, ihjel, når stagnationen er indetruffet – som maleren, der må male sit første og ensformige forsøg over eller direktøren, der må lukke familievirksomheden ned. Det vil sige, når ens meditationspraksis og arbejdsproces er blevet enten for indtørret, uinspireret eller for inficeret af egostrukturen, der ophæver den og dens udøver til at være noget helt og aldeles særligt, uden berøring med virkeligheden. Det er begyndersindet, uden mer- eller mindreværd, der skal sigtes efter i meditation, og i hverdagslivet. 

Suzuki forklarer det helt enkelt: 

I begyndersindet eksisterer tanken ‘Jeg har opnået noget’ ikke. Enhver selvoptagen tanke begrænser vort umådelige sind. Når vi ikke tænker på at ville opnå noget, når vi ikke tænker på os selv, er vi sande begyndere. Så kan vi virkelig lære noget.”

Den mediterende skal opgive ambitionen med meditationen og dét at ville et bestemt sted hen med den. Med andre ord skal begynderen have en retning, men uden at have én retning. Det er den gåde, som begynderen hele tiden, bestandigt og altid må forsøge at løse uden at komme til en endegyldig løsning af.

Begynderen har netop friskheden i sit sind – som en klar solopgang, der renser systemet bestandigt og vedvarende. Derfor er det begynderen, der ved bedst. 

Begynderen må ikke komme til et resultat, må ikke standse sin langt ind i hjertet nødvendige og nysgerrige udforskning af verden. Begynderen må elske sig selv og verden, som de begge er lige nu og samtidig ønske omvæltningen, forandringen, udviklingen, fornyelsen.

Uden ambitioner

Begyndersindet er derfor vigtigt, så meditationen netop ikke bliver en omvej og noget, der står i vejen for det nærværende møde med sig selv, som altid og for alle er mulig i meditationen. Det er for Suzuki ambitionen i zen meditation.

Begynderen har netop friskheden i sit sind – som en klar solopgang, der renser systemet bestandigt og vedvarende. Derfor er det begynderen, der ved bedst

Og det er den åbne og udforskende tilgang, der skaber både det kreative arbejds- og hverdagsliv og den levende meditation. Begynderen, der står foran sit lærred eller sin idéudviklingsblok, der endnu ikke er ødelagt af for mange streger, ambitioner og stivnede tankestrukturer, men endnu og til stadighed indeholder en uendelighed af muligheder og potentialer. 

Begyndersindet er blot et af de i essensen inderliggjorte gode råd, som Suzuki med en visdomsmesters enkelthed giver os om zen meditation og meditation generelt. Der er indhold nok i bogen til resten af dit livs meditative øjeblikke, begyndelser og blindgyder. God fornøjelse.



FAKTA
At begynde, hvert øjeblik – en zenmesters uformelle vejledning i meditation er udkommet på Forlaget Klim og er oversat af Karen Syberg. Læs mere om Robert Skovmose Christensen hér.

Published by Robert Skovmose Christensen

Arbejder med parterapi og individuel psykoterapi og underviser i meditation, kreativitet og selvudvikling.